Lille detalje vækker opsigt

Lille detalje sætter gang i Paris Hilton rygte

Et opslag Paris Hilton har delt på Instagram har i den grad sat spekulationer i gang om, at arvingen til Hilton-hotelformuen venter sit første barn.
Udgivet Opdateret

Arvingen til Hilton-hotelformuen, Paris Hilton, har ikke lagt skjul på, hun ønsker at stifte familie sammen med sin mand Carter Reum, som hun blev gift med i november sidste år.

Nu er der så opstået rygter om, at der kan være en arving til arvingen på vej. Endda rygter som hun i høj grad selv har lagt kimen til.

Det skriver blandt andet ET Online.

Fotograferet i særlig kjole

Sagen er den, at Paris Hilton søndag delte en lille hilsen og et foto af sig selv på Instagram. 

- God søndag. Håber I får en god weekend, BABES! Hvad er jeres søndagsplaners?, skrev hun i opslaget.

Det er specielt ordet 'BABES' og ikke mindst hendes kjolevalg, der har skabt røre i andedammen, skriver ET Online. 

En tro kopi af søsterens

For det er nemlig en tro kopi af den kjole hendes søster Nicky bar på et foto hun for en lille uges tid siden delte på sin Instagram-profil.

Det skete i forbindelse med, hun gjorde det officielt, at hun og manden James Rothchild nu venter deres tredje barn.

Powered by Labrador CMS