Linses hund syg igen: -Det ser sort ud
Linses femårige hund er igen blevet ramt af sygdom. Denne gang ser det alvorligt ud.
Linses hund, Golden Retrieveren Jytte, er igen ramt af sygdom.
– Hun er ramt af slidgigt i ryggen, fortæller Linse til Kendte.dk.
– Det ser sort ud. Hendes ryg er fuldstændig smadret. Dyrlægen har givet Jytte et vidundermiddel. Chancen for at det vil virke er ret stor. Inden for de seneste tre til fire dage har jeg set, hvor fantastisk det virker. Nu er hun meget mere frisk, siger Linse.
Hunden Jytte kunne inden dyrlægebesøget nærmest ikke gå mere. I følge Linse skreg hunden, når den gik.
Jytte har det bedre nu
Men nu ser det bedre ud:
– Det kan godt være, vi bare køber lidt tid. Men bare hun ikke har ondt og lider. Men Jytte skal heller ikke bare aflives, hvis der bare er den mindste chance for, at der er noget vi kan gøre, forklarer Linse.
Hunden er blot fem år gammel. Den 1. september kunne Kendte.dk fortælle, at Jytte var blevet opereret for gigt i forpartiet:
– Det er gået skide godt efter hun blev opereret i forbenene og albuer. Hun når lige, at smide det sidste smertestillende og så starter det op med gigt i ryggen, siger Linse.
Linse håber, at Jytte får endnu nogle gode år.