Lis Sørensen: -De har betydet meget for mit liv
Anne Linnet og Sanne Salomonsen har en stor del af æren for den musiker og performer, Lis Sørensen er blevet.
Da Anne, Sanne og Lis søndag gav koncert i Tivoli i København og lukkede forlystelsesparkens sommersæson, lukkede de samtidig et kapitel. Det var den sidste koncert på trioens store comeback-turné, og ifølge Lis Sørensen har de seneste uger været præget af separationsangst for de tre rockkoryfæer, som nu igen går hvert til sit.
Men når hun ser tilbage på sommerens turné, er hun lykkelig for, at hun sagde ja til at optræde med Anne Linnet og Sanne Salomonsen igen.
– Før vi gav de første koncerter, havde vi et langt prøveforløb, hvor vi skulle lære hinanden at kende igen og finde ud af, hvordan vi gav hinanden plads på scenen. Hvordan kunne vi rumme hinanden, når vi var så vant til at stå selv?
– Jeg ved, at det har været lige så svært for Anne og Sanne, som det har været for mig, men vi har formået at favne hinanden, og vi har haft kæmpe glæde af at synge sammen. Jeg kan mærke, at vi har betydet rigtig meget for hinanden i livet, siger hun.
Optrådt for fulde huse
På turnéen har Anne, Sanne og Lis fyldt arenaer som Jyske Bank Boxen i Herning og Royal Arena i København, og hen over sommeren har de rejst rundt i landet og optrådt på Grøn.
Turnéen og arbejdet med den nye bog, “Jeg er kommet for at synge”, har fået Lis Sørensen til at tænke over, hvad Anne Linnet og Sanne Salomonsen har betydet for den musiker og performer, hun er blevet.
Artiklen fortsætter under videoen
Hun har kendt Anne Linnet, siden hun var 16 år, og hun husker tydeligt den aften i 1971, hvor hun første gang så den to år ældre Anne Linnet gå på scenen til en koncert på Aarhus Statsgymnasium.
Lis Sørensen var starstruck
– Anne var sindssygt cool. Hun stod der med sit lange Joni Mitchell-hår i en kjortel og med sin guitar på brystet og alle mændene – og pigerne for den sags skyld – sad bare og måbede. Hun var klar til at mærke publikum, og det var jeg slet ikke selv. Jeg var langt mere usikker, genert og sky.
– I modsætning til mig var Anne også meget mere produktiv med at skrive sange. Hun havde styr på det hele, så da vi først begyndte at hænge ud, følte jeg mig meget som en lillesøster. Men det befandt jeg mig godt med.
– Jeg vidste, at jeg aldrig selv ville få stablet noget på benene, hvis jeg skulle gøre det alene. Så jeg lænede mig ret meget op ad hende, og jeg har stor kærlighed til alt det, som Anne har banet vej for i mit liv, siger hun.
Dannede Shit & Chanel
Mødet mellem de to sangerinder førte til, at de i 1974 dannede pigebandet Shit & Chanel, som udgav fire album.
Seks år senere i 1980 kom Sanne Salomonsen ind i billedet, da de tre sangerinder mødtes for første gang i Anne Linnets hjem i Aarhus.
De dannede Anne Linnet Band, og Sanne Salomonsen kom til at betyde meget for Lis Sørensens evne til at træde frem på scenen og lægge sin generthed fra sig.
– Sanne var også dengang meget frembrusende og eksplosiv på den måde, hvor man siger: “Hold da kæft et festfyrværkeri, der kommer ind ad døren”.
– Jeg har lært meget af hende i forhold til at sparke døren ind og nyde at stå på scenen foran publikum. Jeg har altid elsket at synge, men Sanne lærte mig, at det også er okay at blive set, siger hun.
Efter de tre sangerinder havde spillet sammen i Anne Linnet Band i nogle år, gled de naturligt fra hinanden, og de seneste årtier har de fokuseret på hver deres solokarriere.
Indtil dokumentaristen Janus Køster-Rasmussen satte sig for at lave dokumentaren “Anne, Sanne og Lis”, som blev vist på DR2 i 2018.
Idéen om et comeback blev født
– Vi blev måske alle tre lidt rørte over, at vi stadig er her, og at vi har haft hvert vores store liv med musik.
– Det var dokumentaren, som helt uvirkeligt dannede et fundament for, at vi kunne genforenes, og jeg er så lykkelig for, at vi kan stå og synge sammen i dag, siger Lis Sørensen.
Når det er lykkedes, skyldes det i høj grad, at de tre sangerinder har formået at give hinanden plads, selv om de i mange år har været vant til at stå på scenen alene.
– Jeg synes, vi har formået at sætte hinanden fri. Man har en helt anden rummelighed, når man er 64, end når man er 28. Vi ved, at vi alle tre fylder meget.
– Da vi var unge og skulle tage beslutninger, var et “ja” ofte efterfulgt af et “men” eller et “hvis”. Nu er et “ja” ofte bare et “ja”.
Men om de tre rockkoryfæer også vil sige ja til endnu en turné sammen er dog uklart.
– Vi har ikke talt om det, og det er godt, at vi ikke har det, for nu skal oplevelsen lige have lov til at sætte sig, siger Lis Sørensen.