Lisbet Dahl åbner Bakken i år
Sidste år var det prins Joachim, prinsesse Marie samt børnene prins Henrik og prinsesse Athena, der åbnede Bakken. Se her, hvem der skal åbne Bakken i år.
Den danske skuespillerinde Lisbet Dahl skal åbne Bakken.
Det sker den 23. marts med fest og gøgl, champagne, rutsjebanetur og ikke mindst den ceremonielle åbning af Dronningeporten.
Det skriver Bakken i en pressemeddelelse.
I 2017 var det prins Joachim og prinsesse Marie, der åbnede Bakken.
Verdens ældste forlystelsespark
Bakken er verdens ældste eksisterende forlystelsespark.
Bakken er desuden også hjemsted for Cirkusrevyen, der begyndte i 1935.
Hvert år markeres Bakkens åbning og lukning med et motorcykeloptog fra Nørrebro til Klampenborg.
Traditionen blev startet af Bjørn Andersen i 1965, skriver Wikipedia.
Motorcykeloptog
Motorcykeloptoget var i starten kun for de vilde engle, men senere kom almindelige motorcyklister med i optoget. Der er i dag op mod 7.000 motorcykler med i optoget.
Sæsonen 2018 løber fra den 23. marts og frem til den 9. september.
Som noget nyt holder bakken også åbent i efterårsferien og i julen.