Lisbet Dahl åbner op om svær sygdom
Revydronningen, som er sygemeldt med stress, regner med at vende stærkt tilbage til Cirkusrevyen næste år
Lisbet Dahl var til stede, da Ulf Pilgaard blev hyldet og modtog en gave af selveste dronning Margrethe på Cirkusrevyens scene søndag aften.
Her satte revydronningen for første gang ord på sin stresssygemelding til B.T.
"Jeg når at stoppe, inden jeg er helt nede at bide i gulvtæppet, fordi jeg får nogle infektioner, som jeg bliver undersøgt for, og så siger de til mig, at min krop er i stress, og at de anbefaler, at jeg stopper. Og det gjorde jeg så," fortæller hun.
Niels Olsen sendte hende til lægen
Det var faktisk hendes medspiller Niels Olsen, som opfordrede Lisbet Dahl til at søge læge. Hun sygemeldte sig med stress - der er udnævnt til folkesygdom - tilbage i juli.
I starten var Lisbet Dahl optimistisk i forhold til at vende tilbage til årets revy, men hun endte altså med at trække sig helt.
Hun regner dog med at indtage scenen igen til næste år.
Farvel til Ulf
Revydronningen blev rørt over at overvære dronningens hyldest af Ulf Pilgaard.
Det skriver DR.
Lisbet Dahl roser sin mangeårige revymakker til skyerne og fortæller, at "ikke mange har hans talent."
Dahl beskriver hende og Pilgaard som "et gammelt ægtepar", og hun er vemodig over, at de ikke skal spille sammen i teltet på Bakken længere.