Lisbet Dahl erkender: -Jeg måtte bede om hjælp

Revystjernen har fået kvalificeret assistance af en bekendt til at løfte Tivolirevyen

Offentliggjort Sidst opdateret

Lisbet Dahl fik sidste år til opgave at stampe Tivolirevyen op fra grunden efter mange års dvale.

Det lykkedes fint, og også i den kommende sæson er den 78-årige revystjerne sat i spidsen for projektet.

Lisbet Dahl fungerer både som instruktør og skuespiller ligesom sidste år.

Men under planlægningen af årets revy viste der sig noget uventet?

- Det gik op for mig, at jeg skulle meget mere på scenen, end jeg troede. Så tænkte jeg, at det smarteste var at få en til at hjælpe mig, afslørede hun til Kendte.dk ved pressemødet i Tivoli Glassalen forud for revypremieren i næste uge.

Så der er skaffet kvalificeret hjælp til instruktør-opgaven.

Skuespiller, forfatter, producent, instruktør, komponist og tidligere teaterleder Martin Miehe-Renard, 67, er den hemmelige hjælper, der skal trække i trådene og styre dukkerne på scenen.

- Martin har jeg kendt, siden han var helt lille knægt. Han er skidegod, og vi har hver vores måde at arbejde os frem til resultatet, men når frem til samme opfattelse, erklærede Lisbet om sin dygtige samarbejdspartner, der aflaster hende.

Når Lisbet Dahl har overstået Tivolirevyen er hun klar til en Kreta-ferierejse, hvor hun har været mange gange før.

Lisbet Dahl, 78 og Martin Miehe-Renard, 67, har kendt hinanden hele livet

 

Powered by Labrador CMS