-Livet er for kort til at lade sig forpeste

Efter 50 år sammen i medgang og modgang kan svineavleren Ernst og hans hengivne hustru, Louise, fejre guldbryllup.

Hvad der begynder med hygge og hornmusik om morgenen i Søren Kragh-Jacobsens biografaktuelle komediedrama, “Lille sommerfugl”, ender i rabalder om aftenen.

Trods mere end fem årtier sammen har Ernst – spillet af Jesper Christensen – formået at holde hemmeligheder for sin Louise – i skikkelse af skuespillerinden Karen-Lise Mynster.

Hemmeligheder, der mere og mindre forsætligt kommer frem i lyset af de kulørte lamper, som festen skrider frem.

– Filmen fortæller i glimt, at man meget nemt selv i et langt ægteskab kan komme til at fjerne sig fra hinanden, siger Karen-Lise Mynster.

Tilgivelse er vigtig i et ægteskab

Som den stolte, stædige rad, Ernst er, har han fortiet tingenes tilstand og smører et anstrengt smil på til guldbryllupsfesten, mens bekymringerne om parrets økonomiske deroute strammer lige så meget som slipset, han har på i dagens anledning.

Men i løbet af aftenen gennemskuer Louise, hvad der gemmer sig bag blikket, og det bringer det ellers så fasttømrede guldbrudepar på kollisionskurs.

– Mennesker kan have rigtig, rigtig svært ved at tilgive, men det er meget vigtigt, at man kan det. Især i et ægteskab, siger Karen-Lise Mynster og fortsætter:

– Hvis ikke man tilgiver, går man med de sorte tanker. Og dem kan man gå med i mange år, og så langt er vores liv heller ikke, at vi skal gå og blive forpestet af dem. Man bliver så sølle. Det er, som om at det dræner livskraften ud af en.

Stort bagkatalog

Det er mere end 45 år siden, at Karen-Lise Mynster blev uddannet skuespiller fra Statens Teaterskole.

Dykker man ned i hendes omfangsrige repertoire fra film og tv, finder man blandt andet Ulla Jacobsen i “Matador” og Krummes mor i filmatiseringen af Thøger Birkelands populære børnebøger-

De senere år har hun udmærket sig i anmelderroste roller som sorglammet justitsminister i DR-dramaet “Når støvet har lagt sig” og som Christian IV’s hustru til såkaldt venstre hånd i den historiske svanesang “Christian IV – Den sidste rejse”.

Sidstnævnte sammen med datteren Rosalinde Mynster.

Størstedelen af sit arbejdsliv har Karen-Lise Mynster dog befundet sig på en scene – de seneste fire år fast på Det Kongelige Teater, hvor hun har medvirket i alt fra fortolkninger af græske tragedier og stykker af Shakespeare til nyskrevet dansk dramatik.

“Et stykke dansk kultur”

Fortællingen i “Lille sommerfugl” – det stille landmandsliv og en familie i generationer fortalt over et døgn gennem en guldbryllupsfest i et forsamlingshus – er et stykke dansk kultur, som man ikke ser særligt tit, mener Karen-Lise Mynster.

– Eller jeg kan faktisk ikke mindes, jeg har set, siger skuespillerinden ved nærmere eftertanke og fortsætter så:

– Det er jo gribende at lave en fortælling, som virkelig også når ud i provinserne, og som i den grad interesserer sig for noget, som der ellers ikke bliver sat fokus på, men som er ret så relevant og alment. Nu har forsamlingshusene desværre været lukket på grund af corona, men der er jo et rigt liv derinde. Det glemmer vi nogle gange i storbyens travlhed og caféliv.

– Det er meget vigtigt, synes jeg, at kunsten rummer bredt og får hele spektret med. Og i virkeligheden er alle menneskers historier enormt spændende og enormt dramatiske, hvis man har de briller på. Og det er nogle af dem, man får lov til at give stemmer til her, siger hun.

– De fleste mennesker lever jo ikke en opdagelsesrejsendes liv eller gør i det hele taget noget stort nummer ud af sig selv.

Det gør skuespillere heller ikke.

– Det er mange gange ikke så mystisk, som folk måske går og tror, det er – det er jo et arbejde. Men noget, som jeg oplever og tænker meget over, er glæden over at være i et fag, hvor jeg stadig synes, også her i mit efterår, at jeg lærer en masse, siger den 68-årige skuespillerinde.

– Jeg bliver hele tiden tvunget til at tage stilling til en masse ting, læse op, researche og have samtaler med forskellige mennesker. En del af arbejdet er jo at lytte og være til stede og udforske – om det så er et landmandsliv eller en tekst af Platon, siger Karen-Lise Mynster.

Det har været og er stadig – for at bruge et fortærsket ord – en dannelsesrejse i ordets bogstavelige forstand.

Jo mere man ved, desto mere finder man ud af, at man ikke ved.

– Vi har jo alle en eller form for dovenskab i os, så det er sundt at blive sparket ud i nogle nye universer. Ens nysgerrighed bliver vakt, og den er en drift og som en flod, der rinder og vil hen til det næste hjørne og det næste og det næste igen.

– Det, der giver mest mening for mig, er faktisk at opleve, at jeg lærer noget nyt hver dag på en eller anden måde. Det har det også lært mig, det her skuespillerliv, siger hun og fortsætter:

– Jeg synes, at det er så spændende, at jeg nogle gange bliver helt svimmel ved tanken om, at jeg ikke kan nå at lære alt det, jeg gerne vil. Der er måske ikke så mange år tilbage at leve i. Men man når det, man når, og så må man ikke stresse over resten.

80 roller

Det er halvandets års tid siden, at “Lille sommerfugl” blev indspillet. Karen-Lise Mynster har gang i to nye film, og med dem bringer det hende op på omkring 80 roller. Alene på film og tv.

Tæller man teaterrollerne med, bliver det til mange, mange flere.

Scenerne har desværre været sat standby grundet coronanedlukningerne, men snart slår Det Kongelige Teater, hvor hun er en fast del af ensemblet, atter dørene op.

Fra den 6. maj kan Karen-Lise Mynster ses i Skuespilhuset i den satiriske forestilling “Ebberød Bank 2.0” med blandt andre folkene bag “Den korte radioavis” på hedengangne Radio24syv, Frederik Cilius og Rasmus Bruun.

Og hun længes efter scenen.

Teater er en essentiel udtryksform for den rutinerede skuespillerinde.

– Ordets kraft er jeg meget optaget af. Jeg synes, at den kommunikative måde, vi mennesker kan være sammen på, er meget, meget vigtig.

– Jeg tror, den kan hjælpe os til at forstå og nærme os hinanden, hvorimod hvis vi ikke har sproget, kan vi hurtigt få fjendebilleder. Mange fjendskaber bygger på misforståelser, siger hun.

Netop det opstår og udfordrer ægteskabet i “Lille sommerfugl”.

– Jeg har øvet mig mange år på sprog og på ord, og jeg synes, at det hver gang er meget opmuntrende, hvad man kan. Det kan næsten slynge sig ind i brystet på folk og sætte sig fast derinde og vokse.

– Jeg synes, det er lige så vigtigt som brød og vand, var jeg lige ved at sige. Men den kan i hvert fald bygge broer og samle folk.

“Lille sommerfugl” kan ses i landets åbne biografer.

• Bruger sin egen hund
• -Min tid er enormt dyrebar