Lotte Svendsen har afsluttet optagelserne til ny film

Lotte Svendsen har netop afsluttet optagelserne på familiefilmen ”Sikke et cirkus”.

Sikke et cirkus får premiere 5. oktober. Foto: Rolf Konow.
Offentliggjort Sidst opdateret

Optagelserne til Sikke et cirkus er afsluttet.

Instruktør og manuskriptforfatter Lotte Svendsen står bag filmen.

Sikke et cirkus har alle de kendte og elskede ansigter fra Cirkus Summarum – Cirkusdirektøren, Kristian Gintberg, Rosa fra Rouladegade, Hr. Skæg, Motor Mille, Onkel Reje og mange andre.

Handlingen

I cirkus er alt, som det plejer. En hyggelig rodebutik med plads til magi og voksne, der gider lege.

Cirkusbarnet Ramona elsker livet i og uden for manegen og ikke mindst sin brogede cirkus familie.

Men et spor i sneen og en række mystiske hændelser forstyrrer hendes verdensorden. Nogen holder øje med hende. Men hvorfor?

Samtidig begynder hendes elskede far, Cirkusdirektør Kaj, at opføre sig underligt.

Han er bange for at blive overhalet af det konkurrerende Cirkus Suverænum og kræver det umulige af sine omgivelser.

Da Ramona med hjælp fra alle sine venner kommer på sporet af sin efterfølger, bliver en stor hemmelighed afsløret.

En hemmelighed som vil ændre Ramonas liv for altid.

Kendte skuespillere

Sikke et cirkus har en lang række kendte ansigter på rollelisten – Rasmus Bjerg i rollen som Cirkusdirektør Kaj, Signe Lindkvist, Kristian Gintberg, Rosa Gjerluff Nyholm som Rosa, Mikkel Lomborg som Hr. Skæg, Mille Gori som Motor Mille, Mads Geertsen som Onkel Reje og Søren Hauch-Fausbøll.

Derudover medvirker også en række børn – bl.a. Viola Martinsen som Ramona og Ernst Jannerup Gjesing som Ernesto.

Sikke et cirkus får biografpremiere 5. oktober – lige op til efterårsferien.

Powered by Labrador CMS