Luftkindkys på festdag

Kongehuset var i fin form ved folketingets åbning.

Folketinget er åbnet – med luftkindkys og afstand – klik for at se flere royale billeder fra dagen. (Foto: Martin Sylvest/Scanpix)
Folketinget er åbnet – med luftkindkys og afstand – klik for at se flere royale billeder fra dagen. (Foto: Martin Sylvest/Scanpix)
Offentliggjort Sidst opdateret

Første tirsdag i oktober er altid lig folketingets åbning, og i år var ingen undtagelse.

Vanen tro var kongehuset også repræsenteret på tilhørerrækkerne – i år i form af dronning Margrethe, kronprinsparret og prinsesse Benedikte.

Artiklen fortsætter under videoen

Dronning Margrethe ankom omtrent 11.45, hvor hun gav luftkindkys til den royale familie som følge af coronasituationen.

Herefter bevægede de kongelige og politikerne sig op ad trappen til Folketingssalen.

Pladserne for de kongelige var forinden blevet sprittet godt og grundigt af, fremgik det af Ritzaus liveblog fra forestillingen.

Der blev også holdt god afstand på de royale tilhørerpladser – kun ægteparret kronprins Frederik og kronprinsesse Mary sad direkte op ad hinanden.

I galleriet over artiklen kan du se de herlige billeder fra den corona-sikre royale indledning på folketingsåret.

Royal tradition

Repræsentanter for kongehuset har overværet Folketingets åbning hvert år siden 1966. Derfor er dronning Margrethe, kronprins Frederik, kronprinsesse Mary og prinsesse Benedikte deltagtende ved årets åbning.

Dronning Margrethe deltog første gang i Folketingets åbning i 1958, da hun blev myndig.

Da kronprins Frederik og prins Joachim fyldte 18 blev det også en tradition, at de deltager ved åbningen. Dog har prins Joachim og prinsesse Marie både i 2019 og 2020 været fraværende, da de er flyttet til Frankrig.

Powered by Labrador CMS