Annonce
Lukker populært DR-program
Det er slut med at lytte til "Buffeten" med Mathias Helt og Kathrine Abrahamsen på P3. De har behov for at prøve noget nyt, forklarer duoen på Instagram
Annonce
Efter to år på P3 lukker og slukker det populære program "Buffeten".
Det oplyser programmets to værter, Mathias Helt og Kathrine Abrahamsen, i to opslag delt på deres respektive Instagram-profiler.
- Det er en beslutning, vi selv har truffet, og det føles godt og rigtigt, lyder det fra Kathrine Abrahamsen.
Annonce
- Jeg glæder mig til en masse sjove og nye eventyr, tilføjer hun.
Mathias Helt forklarer i sit opslag, at der bare skal ske noget nyt.
- Jeg glæder mig til at se, hvad fremtiden bringer. Men mon ikke det også bliver radio eller måske endda en podcast (har hørt, det er det nye). En ting er helt sikkert: Vi lyttes ved, forsikrer Mathias Helt.
"Buffeten" sender sidste gang fredag den 24. juni.