Luksusfælden: Datter bryder sammen

Christina har været nødt til at hjælpe sin mor og papfar med huslejen. Men nu har hun fået nok

Udgivet Opdateret

I aftenens program af 'Luksusfælden' kan man møde parret Ulla og Jan, som har svært ved at betale deres regninger. 

Jan er buschauffør, mens Ulla går hjemme og venter på at få tildelt førtidspension.

Parret, som bor i Kjellerup, har senest måtte bede Ullas datter Christina om hjælp til huslejen. 

Det bad de om efter at have forsøgt at låne penge hos en fransk bank, de havde set annonce for på facebook. Det viste sig at være svindel og kostede dem flere tusinde kroner.

Fyrer penge af på fødselsdag

Samtidig med at Ulla og Jan kæmper for at betale regningerne, er parret i gang med at planlægge en kæmpe 60-års fødselsdag for Jan.

De regner med, at det kommer til at koste dem omkring 25.000 kroner, og hyggepianisten er allerede booket.

Nu har Christina, der er højgravid med sit første barn, fået nok. Hun er frustreret og ked af det over at skulle hjælpe sine forældre økonomisk.

Det er lidt af et wakeup call, parret står over for, da eksperterne, Jan Swyrtz og Louise Fredbo-Nielsen, rykker ind for at hjælpe Christina til at frigøre sig fra sit økonomiske ansvar over for forældrene og lære Ulla og Jan at prioritere benhårdt.

Ullas datter Christina bryder ud i gråd i aftenens program af 'Luksusfælden'.
Ullas datter Christina bryder ud i gråd i aftenens program af 'Luksusfælden'.
Ulla og Jan har taget hele 58 lån.
Ulla og Jan har taget hele 58 lån.
Parret har massiv gæld.
Parret har massiv gæld.
Powered by Labrador CMS