Luksusfælden-ekspert chokeret: -Vanvittigt

Louise Fredbo-Nielsen er i aftenens program af Luksusfælden chokeret over, at deltageren Dennis har brændt så mange penge af på tupperware

Dennis' mor er bekymret, skuffet og vred på sin søn i aftenens program, fortæller Luksusfælden-ekspert Louise Fredbo-Nielsen.
Dennis' mor er bekymret, skuffet og vred på sin søn i aftenens program, fortæller Luksusfælden-ekspert Louise Fredbo-Nielsen.
Offentliggjort Sidst opdateret

- I kommer med mere. Jeg er helt i chok.

Sådan lyder reaktionen fra Luksusfælden-ekspert Louise Fredbo-Nielsen, da Dennis, som medvirker i aftenens program, og Luksusfældens anden ekspert Kenneth Hansen kommer slæbende med tupperware i massive mængder. 

Dennis, der bor i det københavnske nordvestkvarter sammen med sine to katte, har brændt i omegnen af 60.000 kroner af på skåle og bøtter i alskens farver. 

- Det er fuldstændig vanvittigt. Især fordi Dennis ikke laver mad. Så det ligger jo bare og samler støv, siger Louise Fredbo-Nielsen grinende til Newsbreak.dk.

-En vanvittig besparelse

Men på trods af, at den pædagogiske assistent har oparbejdet en enorm gæld på svimlende 1,6 millioner kroner og har en misvedligeholdt gæld på 38.800 kroner, så lykkes det minsandten for Luksusfældens to eksperter at hente en besparelse på en hel million kroner hjem.

- Det er en vanvittig besparelse. Det var helt fantastisk at kunne overbringe Dennis den nyhed. Så kunne han strege det beløb fra sin dårlige samvittighed. Der er håb for ham, fortæller Louise Fredbo-Nielsen.

Dennis bliver rørt til tårer over den enorme besparelse, som eksperterne lykkes med at hente hjem. Og hans mor ånder lettet op.
Dennis bliver rørt til tårer over den enorme besparelse, som eksperterne lykkes med at hente hjem. Og hans mor ånder lettet op.

Rørt til tårer 

Dennis lider af angst, og hidtil har han shoppet hver gang, at han fik det dårligt. Derfor er forbruget og gælden stukket af i årenes løb.

- Jeg hepper på Dennis. Han har mødt meget modstand i sit liv, men i programmet går han all-in, fastslår Luksusfælden-eksperten.

Dennis bliver rørt til tårer, da han ser det vilde beløb bagpå fodboldtrøjen.

- Det var rørende at opleve, at han var så stolt af sig selv. Det virkede som om, at han rankede ryggen og fik mere selvtillid og mod på tilværelsen, fortæller eksperten.

Kærligt spark i rumpetten

Undrer du dig engang imellem over hvilke ting, deltagerne bruger penge på?

- Ja, det gør jeg da. Men vi er jo forskellige mennesker, der har forskellige præferencer og bruger penge på forskellige ting, fortæller Louise Fredbo-Nielsen. 

For Luksusfældens ekspert er jobbet et privilegium.

- Det er vildt fedt. Jeg føler mig vitterligt privilegeret over at være med til at hjælpe folk, fortæller hun og fortsætter: 

- Nogle deltagere skal have et kærligt spark i rumpetten, og nogle gange går det galt, hvis de for eksempel ikke er villige til at tage imod vores hjælp. Men oftest er der en lykkelig slutning.

Dennis har ødslet sine penge væk. Pengene er blandt andet blevet brugt på massive mængder tupperware.
Dennis har ødslet sine penge væk. Pengene er blandt andet blevet brugt på massive mængder tupperware.
Dennis' misvedligeholdte gæld er enorm. Der er nærmest ikke plads til alle pengesedlerne på gældsposten.
Dennis' misvedligeholdte gæld er enorm. Der er nærmest ikke plads til alle pengesedlerne på gældsposten.
Powered by Labrador CMS