Lussing til Timm Vladimir

For varmt kølerum koster 'Den store bagedyst'-værten bøde og en sur smiley

Udgivet Opdateret

Timm Vladimirs madskole i Kløverbyen i København, 'Tim Vladimirs Kantine', er blevet tildelt såvel en bøde som en sur smiley efter stedets seneste besøg af Fødevarestyrelsen.

Det skriver Ekstra Bladet.

For høj temperatur

Helt præcis på grund af for høj temperatur - 12,7 grader - i et kølerum, hvor der blev opbevaret blandt andet smør, æg og kødprodukter.

Den sure smiley kommer blot tre dage efter Fødevarestyrelsen tildelte samme sted en glad smiley, og det er da også en ærgerlig Timm Vladimir, der har bekræftet situationen overfor Ekstra Bladet.

Røv ærgerligt

- Ja, det er rigtigt. Røv ærgerligt. Der er dog intet sket, og alt er rettet op og på plads igen. Er på ferie, så har også kun hørt det fra køkkenchefen', oplyser han til mediet.

Det fremgår ikke, hvor stor en bøde den uheldige situation har kastet af sig.

Et for varmt kølerum i 'Tim Vladimirs Kantine' koster nu den populære TV-vært såvel en bøde som en sur smiley.
Et for varmt kølerum i 'Tim Vladimirs Kantine' koster nu den populære TV-vært såvel en bøde som en sur smiley.
Powered by Labrador CMS