Må aldrig serveres igen

Foie gras vil ikke blive serveret i kongelige residenser i Storbritannien, lyder det fra landets konge

Offentliggjort Sidst opdateret

Den britiske kong Charles har forbudt foie gras fra alle kongelige residenser.

Det oplyser dyrerettighedsgruppen Peta.

Den 74-årige konge forbød også foie gras, da han var prins.

- Som prins fjernede kong Charles foie gras - et forfærdeligt produkt, der kræver, at gæs og ænder tvangsfodres, indtil deres lever vokser til op til ti gange størrelse, og herefter slagtes - fra sine residenser.

Gælder nu hele kongehuset

- Peta har fået bekræftet, at Hans Majestæts medmenneskelige politik nu gælder for hele kongehuset og alle kongelige residenser, lyder det.

Som tak for tiltaget vil kongen af Peta få tilsendt en såkaldt faux gras, der er lavet af kokken Alexis Gauthier, der specialiserer sig i veganske retter.

- Peta opfordrer alle til at følge kongens valg og fravælge foie gras, når der skal laves mad til jul og fremover, siger Petas vicepræsident, Elisa Allen.

Den britiske tronfølge

Her kan du se, hvordan tronfølgen ser ud i Storbritannien:

1. Prins Charles (født 14. november 1948), dronning Elizabeths ældste søn.

2. Prins William (født 21. juni 1982), prins Charles’ ældste søn.

3. Prins George (født 22. juli 2013), prins Williams ældste søn.

4. Prinsesse Charlotte (født 2. maj 2015), prins Williams barn nummer to.

5. Prins Louis (født 23. april 2018), prins Williams barn nummer tre.

6. Prins Harry (født 1984), prins Charles’ søn nummer to.

7. Archie Harrison Mountbatten-Windsor (født 6. maj 2019), prins Harry og hertuginde Meghans søn.

8. Prins Andrew (født 1960), dronning Elizabeths søn nummer to.

9. Prinsesse Beatrice (født 1988), prins Andrews ældste datter.

10. Prinsesse Eugenie (født 1990), prins Andrews datter nummer to.

Kilde: Nyhedsbureauet AP.

null

Foie gras er lever fra enten gæs eller ænder, der primært produceres gennem tvangsfodring af dyrene.

Den britiske konge har besluttet, at der ikke skal serveres foie gras i kongehuset. (Arkivfoto).
Den britiske konge har besluttet, at der ikke skal serveres foie gras i kongehuset. (Arkivfoto).
Powered by Labrador CMS