Mads Steffensen driver rundt med Pind

Podcastværtens karriere har taget en drejning

Offentliggjort

Mads Steffensen er altid på plads, når FCK spiller i Parken, og det var han også torsdag aften under opgøret mod Chelsea i Conference League.

Ud over passionen for fodbold har han kastet sig ud i en ny udfordring, nemlig showbizz-verdenen.

Det gør han sammen med den tidligere minister Søren Pind.

Mads Steffensen

Et musikalsk samarbejde

- Søren ville så gerne ud at synge, og så kan han også godt lide at tale om sig selv. Jeg forsøger at styre det, lød det fra ’Mads og A-holdet’-værten ved ankomsten til Parken.

Turnéen har allerede bragt dem rundt i landet, og de har for nylig haft fornøjelsen af at optræde i både Sønderborg og Svaneke på Bornholm, hvor Søren Pind har sine rødder.

- Sørens musikkendskab stopper ved Elvis, så vi går bagud fra den periode, forklarede Mads Steffensen om det musikalske repertoire.

En syngende Pind

Ifølge Mads Steffensen har Søren Pind i over 20 år været kendt for spontant at bryde ud i sang – og det med en stemme, som nogle vil kalde en smørtenor.

- Det er rigtigt hyggeligt, og han har været med i ’Mads & Monopolet’-panelet gennem snart 20 år.

Deres show har fået en titel, der siger det hele: ’En Syngende Pind - forsøgt styret af Mads Steffensen'.

Powered by Labrador CMS