Madsen skæv af rædsel
Entertaineren havde en chokerende oplevelse
Anders Lund Madsen var kun med for en god ordens skyld, da sønnen Modig og hustruen Karin Prehst Lund Madsen var nomineret i kategorien ’Bedste Børneprogram’ med deres TV 2-serie ’Modig og havfruen’ ved ’TVPRISEN 2025’ i Koncertsalen fredag aften.
Fangede opmærksomheden
Men det var ikke kun nomineringen, der fangede opmærksomheden.
Anders Lund Madsen afslørede nemlig ved denne lejlighed, at han er i gang med at skabe en ny DR-dokumentar om fri hash.
Tager ikke stilling
- Jeg er lige ved at være færdig. Vi tager ikke stilling til, hvorvidt det vil være en god idé at legalisere cannabis i Danmark, som man har gjort i andre lande, forklarede den 61-årige entertainer til Kendte.dk.

Blev syg af det
Som ganske ung mand på 15 somre gjorde han sig sine første erfaringer med hash, der endte ud i en traumatiserende oplevelse.
- Min bedste ven blev meget syg af det, og så blev jeg bange for det. Han fik det heldigvis godt igen, men jeg synes, det var meget uhyggeligt, og gjorde det aldrig igen, forsikrede han.
Røg ud
Selv har han dog røget pibe senere i livet.

- Jeg har deltaget i DM i piberygning, men røg ud efter to minutter, grinede han.