Mænd dropper kendt kvinde

Hun er ikke blot ude efter sex

Udgivet Opdateret

Hollywoodstjernen Drew Barrymore har vovet sig ud på datingmarkedet. 

- Engang imellem tvinger jeg mig selv til at kaste mig ud i det - næsten som var det en boks på en tjekliste, jeg skulle sætte hak i, siger hun i et interview med People og fortsætter: 

- Jeg har det sådan: Åh, lad os ikke glemme det.

Drew Barrymore, som tidligere har fortalt, at hun kan gå årevis uden sex, understreger, at hun ikke blot leder efter en mand at dyrke sex med. 

Bejlerne står ikke i kø

Selv om man måske godt kunne tro, at der ville være rift om skuespilstjernen, så er det skam ikke tilfældet.

- Folk inviterer mig ikke så meget ud. Jeg får ikke tilbud fra alle muligere bejlere. Sådan er mit liv ikke, fortæller hun åbenthjertigt. 

Og ligesom så mange andre har Barrymore prøvet at blive 'ghostet' - altså hvor hun har gået på date og så aldrig hørt fra manden efterfølgende.

- Jeg kan ikke fatte, hvor ondt 'ghosting' gør (...) Det er så mærkeligt, at nogen kan finde på at opføre sig på den måde, siger hun. 

Den berømte skuespiller får ikke tilbud fra alle mulige bejlere.
Den berømte skuespiller får ikke tilbud fra alle mulige bejlere.

HVAD ER GHOSTING?

Fænomenet ghosting er, når et menneske, som du har haft en relation til, forsvinder ud af dit liv uden at sige farvel eller give et varsel. 

Al kontakt forsvinder simpelthen, og det kan være, at du bliver blokeret på de sociale medier eller “blot” ignoreret. 

Betegnelsen bliver ofte brugt inden for online dating, hvor det ikke er unormalt for singler at blive ghostet efter en date.

Kilde: romantikeren.dk
Powered by Labrador CMS