Mand tilstår drab på Instagram-blogger
Liget af den 24-årige blogger blev fundet i en kuffert.
En 33-årig mand har tilstået at have dræbt en 24-årig kvinde for siden at stoppet liget i en kuffert og efterlade kuffert med lig i kvindens lejlighed i Rusland. Det skriver BBC.
Kendte.dk har tidligere fortalt, hvordan kvindens forældre fandt hende dræbt, da hun ikke tog sin telefon.
Liget blev fundet i en kuffert, og 24-årige Ekaterina Karaglanova havde angiveligt blandt andet fået skåret halsen over.
Tilstår på video
BBC skriver, at den 33-årige mand indrømmer, at han stak kvinden mindst fem gange i halsen og brystet.
BBC henviser til en video, der er offentliggjort af de russiske myndigheder.
Ifølge BBC fortæller manden, at han og Ekaterina havde været sammen i nogle uger, og at han gav hende penge i starten af deres forhold.
Den 33-årige siger, angiveligt, i sin tilståelse, at han dræbte Ekaterina, fordi hun hånede ham.
– Hun sagde, at jeg var grim, og det kunne end ikke plastikkirurgi hjælpe mig med, lyder det, ifølge BBC, i mandens tilståelse.
BBC skriver, at Ekaterina var uddannet læge, og at hun arbejdede med speciale i dermatologi. Derudover havde hun en konto på Instagram, hvor hun havde 85.000 følgere.
Kontoen blev lukket, da den unge kvinde blev fundet død.