Manden, der er inden i Bamse, fylder 60: Har flere gange ikke orket det mere

Selv om Søren Hauch-Fausbøll fylder 60 år fredag den 27. juli, føler skuespilleren sig ikke sådan.

Trods sin legende tilgang har han altid taget sit hverv alvorligt. Komik er en kunst, og den har altid strømmet i årerne på ham.

– Det er lidt uvirkeligt for mig på mange måder, for jeg føler mig ikke som en 60-årig. Jeg har altid følt mig ung af sind, og det tror jeg, er via det, jeg laver. Jeg er Bamse og klovnen Chico, og de har et barnligt sind, og det har jeg også i mig.

– Samtidig kan jeg godt mærke, at kroppen ikke er helt, som den har været. Nu er der pludselig ikke så mange år tilbage at være aktiv i, på den måde som jeg gerne vil være aktiv, siger han.

En klovnedrøm

Skuespil har altid været en del af Søren Hauch-Fausbølls liv.

Som barn bladrede han i sin fars filmbøger, og allerede som en lille purk på fødeøen Bornholm blev passionen for skuespil vakt.

Han optrådte i sandkassen foran de andre i børnehaven og drømte om at blive cirkusklovn – en drøm, som senere gik i opfyldelse.

Gennem hele sin opvækst spillede han teater, og efter sin studentereksamen stiftede han den professionelle teatergruppe Ø-gruppen, som rejste rundt i hele landet og tog turen over Øresund for også at optræde i Sverige.

Får klump i halsen af publikum

Efter ti forsøg på fire år blev Søren Hauch-Fausbøll i 1983 optaget som dramastuderende og blev tre år senere færdiguddannet skuespiller fra Statens Teaterskole, sideløbende med at han var inde i Bamse.

En rolle, som han stadig spiller, blandt andet for tiende år i træk i Cirkus Summarum.

– Nogle somre har jeg tænkt: “Jeg orker det ikke i år”. Det ér hårdt arbejde, men når man kommer ind og mærker suset og begejstringen, og hvor mange man glæder, får man virkelig en klump i halsen. Jeg får tit tårer i øjnene, siger han og fortsætter:

– Jo ældre man bliver, jo mere følsom bliver man, og jeg har altid været følsom. Der skal ikke så meget til. Jeg sidder tit bagved under hele forestillingen og lytter med. Nogle af numrene får folk helt op under skyerne, og jublen giver mig gåsehud af glæde.

Er blevet ét med Bamse

I år er det 36 år siden, at Søren Hauch-Fausbøll trådte ind i Bamse-dragten for første gang. Selv om han ad flere omgange har taget årelange selvvalgte pauser fra kostumet, er figuren alligevel forblevet en del af ham.

– De andre, der har spillet Bamse, har gjort et ufatteligt godt job, men jeg føler virkelig mere og mere nu, at jeg ér Bamse, for der er så meget af mig selv i ham, fordi jeg har givet så meget af mig selv.

– Hvis man spørger min familie, siger de nogle gange: “Nu er du altså Bamse”. Jeg ér lidt barnlig, lidt stædig, lidt naiv og meget følsom, siger Søren Hauch-Fausbøll.

Selv om Bamse er blevet en signaturrolle for skuespilleren, har han lavet mange andre ting.

Mange højdepunkter

Han har været dukkefører og instruktør, lavet radio og improvisationsteater og medvirket i et væld af revyer og dramaforestillinger samt i Cirkus Summarum som klovnen Chico – og som Bamse – og i serier og film som “En frygtelig kvinde” og “Bornholms stemme”, som han modtog en bodilnominering for i 2000.

I 2015 uddannede han sig til en af sine vigtigste roller i hvervet som hospitalsklovnen Bip. Siden 2016 har han optrådt på Rigshospitalet i København for at give syge børn en stund i fantasiens verden, og det rører skuespilleren.

– Det har også været højdepunkter at lave “Familien Andersens julehemmelighed” og “Så hatten passer” – folk stod i kø ned ad Østerbrogade, da vi spillede på Park Café. Vi var virkelig hotte der i 90’erne, siger Søren Hauch-Fausbøll og fortsætter:

– Det var også et højdepunkt at spille den onde drillenisse i “Bamses julekalender” – jeg gjorde rigtig mange børn bange, men jeg syntes, det var så sjovt at lave – og så har jeg haft mange teaterforestillinger, som jeg også har været utroligt glad for at lave, siger han.

Privat er det rollen som far, som har haft den allerstørste betydning.

Fire epoker i livet

I 1994 kom datteren Wilhelmina til verden, og tre år efter blev lillesøster Mathilde født.

– Jeg deler mit liv op i fire perioder: Den første er min barndom og ungdom på Bornholm. Den anden periode er ungkarletilværelsen, min uddannelse og den første del af karrieren. Tredje del er hele familiedannelsen, og fjerde periode startede, da jeg blev skilt for tre år siden.

– Nu er jeg i gang med fjerde periode, og hvert år sætter jeg mig ti punkter, jeg vil opnå. I år vil jeg blandt andet gerne rejse mere, spise mindre kød, dyrke yoga og komme i god form igen. Jeg nåede en personlig milepæl, da jeg løb mit livs første maraton i 2016. Jeg har altid troet på, at man godt kan opnå sine drømme, hvis bare man følger og går mod dem, så godt man nu kan.

Vil gerne anticastes

Blandt drømmene for fremtiden er også at få sit helt eget cirkus bestående af unge, talentfulde nycirkusartister og sig selv som den gamle klovn og også at forløse projektet om at lave en nonverbal forestilling med sin nære veninde Sunniva Løvland Byvard, som også er nycirkusartist.

– Jeg håber hele tiden, at der kommer nye udfordringer, og jeg er hele tiden på udkig efter flere. Jeg føler mig meget som den sjove, men jeg vil også gerne afprøve nye sider mig selv. Jeg vil gerne lave mere film – det kan jeg godt lide – men de hænger ikke på træerne. En gang imellem drypper der en filmrolle eller en kortfilm ned, og det er jeg virkelig glad for.

– Jeg kunne godt tænke mig at blive anticastet og spille mere alvorlige roller. Det har jeg fået lov til nogle gange, men det er ikke bare sådan lige. Det er et lille land, og vi er mange om det, men jeg kunne godt tænke mig at spille skurk. Jeg vil gerne finde den beskidte side af mig selv frem, siger Søren Hauch-Fausbøll.

Selv om der er begyndt at dumpe pensionsbreve ind ad brevsprækken, har Søren Hauch-Fausbøll stadig masser af drømme, han gerne vil realisere i sin fjerde periode.

– Selv om jeg ikke kan blive ved med at rende rundt i den varme Bamse-dragt, til jeg er 70, regner jeg ikke med, at jeg skal på pension. Jeg skal bæres ud.

– Man skal gå efter sine drømme – uden at være egoistisk. Der er mange, der ikke tror på sig selv, og jeg tror, man kan komme længere, når man er positiv. Jeg har oplevet mørke perioder, men jeg føler mig som en tumling: Jeg kan godt blive slået ned, men jeg kommer op igen. Det skyldes måske mit rolige bornholmske gen. Klippegrunden, siger Søren Hauch-Fausbøll.