Manden er ramt af skrækkelig sygdom

Ritt Bjerregaards mand er blevet dement, fortæller den tidligere politiker, som selv er ramt af kræft

Udgivet Opdateret

Den tidligere overborgmester i København Ritt Bjerregaard åbner nu op om sin mands sygdom. 

Til Se og Hør fortæller hun, at hun er nødt til at hjælpe ham, da han er blevet dement. 

– Men heldigvis er det sådan, at han godt kan klare sig. Han kan godt gå tur og sådan noget, men han kan ikke huske, og han roder tingene sammen, siger hun til mediet. 

Selv ramt af sygdom

Derudover fortæller den 81-årige tidligere politiker, at hendes kræftsygdom ikke er i bedring, og at de metastaser, hun har i lungerne fortsat vokser. 

Hun modtager dog strålebehandling for kræften, som ikke giver hende bivirkninger. 

Ritt Bjerregaards mand er blevet dement. Nu åbner hun op om hans sygdom.
Ritt Bjerregaards mand er blevet dement. Nu åbner hun op om hans sygdom.
Powered by Labrador CMS