Mangemilliardær død i tragisk ulykke

Afdøde Cyrus Mistry var en del af de rigeste familier i verden

Offentliggjort Sidst opdateret

Mangemilliardæren Cyrus Mistry mistede livet i en en trafikulykke nord for Mumbai i Indien søndag.

Cyrus Mistry var på vej til byen i sin bil, da han bragede ind i en barriere og døde på stedet. 

Det skriver flere internationale medier, heriblandt Reuters.

Mistry blev kun 54 år. 

Så stor var formuen

Tilbage i 2018 blev det anslået, at inderen, der var var en del af Pallonji-familien - en af de rigeste familier i verden - var god for omkring 10 milliarder dollars. Det svarer til omkring 75 milliarder danske kroner.

To år forinden - i 2016 - var mangemilliardæren dog blevet vraget som bestyrelsesformand i Tata Sons - en af Indiens største byggevirksomheder - i forbindelse med et kup, hvilket førte til en lang retssag i Indien.

-Chokerende

Den indiske premierminister, Narendra Modi, mindes Cyrus Mistry på Twitter. 

"Shri Cyrus Misty's alt for tidlige død er chokerende. Han var en lovende virksomhedsleder, der troede på Indiens økonomiske formåen. Hans død er et stort tab for handels- og industriverdenen. Kondolerer til hans familie og venner. Må hans sjæl hvile i fred," skriver Modi på Twitter.

Mangemilliardæren Cyrus Mistry blev kun 54 år.
Mangemilliardæren Cyrus Mistry blev kun 54 år.
Powered by Labrador CMS