Manglende sexlyst: Sådan bliver du tændt igen
Fordi sexlysten forsvinder, betyder det ikke, at den er væk for altid. Du kan heldigvis selv gøre noget for at vække dit indre vilddyr til live.
Manglende lyst til sex med din partner er noget, de fleste i et længerevarende forhold har prøvet i perioder.
For nogle kommer lysten hurtigt og ubesværet tilbage, mens den manglende lyst for andre kan være dræbende for parforholdet.
Og i nogle tilfælde fører det til samlivsproblemer eller utroskab.
Ingen grund til panik
Men selv om der ikke er meget liv på lagenerne, er der ingen grund til at gå i panik med samme.
For ofte foregår det oppe i hovedet og handler om noget helt andet end sex, fortæller parterapeuten Martin Østergaard.
– Det kan være en mental eller følelsesmæssig ubalance i relationen til ens partner, som gør, at man er blevet ked af det, sur eller skuffet.
– Og måden at tale om tingene på kan være kørt af sporet, fordi det er sårbart, siger han.
Og det er sexolog Maj Wismann enig i og forklarer, at når det mentale fylder for meget, så glemmer vi det, der sker i kroppen.
Du har selv ansvar for at holde sexlysten i live
Samtidig peger sexologen på, at vi også selv har et ansvar for at holde sexlysten i live.
– Vi tror ofte, at sexlysten kan blive ved med at være, som den var i begyndelsen, men det kan den ikke.
– Og den kommer heller ikke flyvende ind ad vinduet, så vi skal gøre os lidt umage, siger hun.
Kæmper du eller din partner med sexlysten, så læs eksperternes seks råd.
Eksperternes råd kan du se i galleriet øverst i artiklen…
/ritzau/FOKUS