Manken er røget

Til Robert Prisen dukkede Nicolaj Kopernikus op med ny frisure

Udgivet Opdateret

Til Robert Prisen 2023 dukkede Nicolaj Kopernikus op som forvandlet i Tivoli Hotel & Congress Center.

Den normalt så bemærkelsesværdige flot svungne hårpragt var blevet ændret til fordel for en kortklippet af slagsen.

– Det er så dejligt nemt at holde, sagde den 55-årige skuespiller til Kendte.dk, og afslørede årsagen til frisureskiftet.

– Jeg skulle kronrages til en ny film, hvor jeg spillede en, der skulle klippes.

I fuldt flor

Trods den lettere pasning af øverste etage, så satser han på at få den gamle frisure tilbage i fuldt flor.

– Det vokser omkring 1 ½ centimeter om måneden, mente han, der i øvrigt er i fuld gang med at renovere hus sammen med kæresten, den tidligere vejrvært Sara-Maria Franch-Mærkedal.

De flytter ind, når istandsættelsen er tilpas fremskreden.

Nicolaj Kopernikus har måttet anlægge sig en ny frisure.
Nicolaj Kopernikus har måttet anlægge sig en ny frisure.
Powered by Labrador CMS