Margrethe deler sine private skatte

Ny bog tager læseren med helt tæt på historierne bag nogle af tingene i dronningens private 'skatkammer'

I anledning af Margrethes regentjubilæum den 14. januar udkommer en ny bog, der tager læseren med helt tæt på nogle af hendes private skatte.
I anledning af Margrethes regentjubilæum den 14. januar udkommer en ny bog, der tager læseren med helt tæt på nogle af hendes private skatte.
Udgivet Opdateret

'Dronningens private skatte'. Det er navnet på en ny bog, der udkommer i anledning af dronning Margrethes 50-års regentjubilæum. 

Bogen er skrevet af hofinventarinspektør Elisabeth von Buchwald, der har adgang til kongehusets private samlinger på samtlige slotte.

Fortæller om 32 spændende genstande

Hun har også haft samtaler med dronningen om tingene og det bidrager til, at 'Dronningens private skatte' tager læseren med helt tæt på historierne bag dem. 

Bogen indeholder 32 kapitler og fortæller om 32 spændende genstande fra de kongelige samlinger, fremgår det af et opslag, kongehuset har delt på Instagram.

Et kapitel fortæller for eksempel om den kostbare brillantramme med Frederik 9.’s portræt, som dronningen bærer, når hun er i galla.

Et andet om to store og sjældne porcelænsfigurer fra slutningen af 1700-tallet, som forestiller Atlas med jordkloden og himmelhvælvet på sine skuldre. 

Udkommer 14. januar

'Dronningens private skatte' udgives af Gyldendal og kommer i handelen på selve jubilæumsdagen den 14. januar.

Powered by Labrador CMS