Medie: 11 stjålne fly skaber frygt for terror

Det er muligvis blandt andre fly af denne type – Airbus A330, der er blandt de 11 stjålne passager- og fragtfly i Libyen. Foto: Colourbox
Udgivet Opdateret

11 fly er stjålet fra Libyens hovedstad. Efterretningstjenester frygter, de skal bruges til terror 11. september

Ifølge det amerikanske netmedie The Washington Free Beacon frygter amerikanske sikkerhedstjenester, at 11 rute- og fragtfly, der blev stjålet i slutningen af august i Libyen, vil blive brugt til terror-angreb i Nordafrika.

De 11 fly blev stjålet fra lufthavnen i Libyens hovedstad, Tripoli, efter den i august blev indtaget af den islamistiske bevægelse Libysk Daggry, der bekæmpede andre oprørsgrupper, der allerede havde besat lufthavnen. Flyene er nu angiveligt i hænderne på gruppen Den Maskerede Brigade, der har forbindelser til Al-Qeuda.

Ifølge The Washingtin Free Beacon har advarsler cirkuleret internt i den amerikanske regering og amerikanske efterretningstjenester har også udsendt advarsler til flere nordafrikanske stater om risikoen. Oplysningerne er ikke bekræftet officielt fra amerikansk side, men en tunesisk talsmand har bekræftet, at der er en trussel, og den arabiske tv-station rapporterede om situationen allerede i slutningen af august.

Sikkerhedstjenesterne frygter, at et eller flere af flyene vil blive brugt i et terrorangreb den 11. september for at markere 13-års-dagen for Al-Queda fly-angreb mod World Trade Center og Pentagon i USA.

Både Tunesien og Egypten har blokeret for flyvninger fra Libyske lufthavne.

Frygten er, at de store oassagerfly enten vil blive brugt som missiler mod tæt befolkede, områder, vigtige bygninger, oliefelter eller lignende. En anden frygt er, at de kan blive brugt til flyve en stor gruppe terrorister direkte ind i en lufthavn.

Powered by Labrador CMS