Margrethe er ved at gøre klar
Margrethe er så småt ved at gøre klar til at drage mod sydligere himmelstrøg
Dronning Margrethe drager i denne uge til Frankrig, hvor hun rykker ind på vinslottet Château de Cayx.
Det bekræfter kongehusets kommunikationsafdeling overfor Billed Bladet.
Af kongehusets officielle kalender fremgår det da også, at det er kronprins Frederik, der er Danmarks regent i dagene fra den 10. til den 24. august.
Tæt på prinsens barndomshjem
Château de Cayx er beliggende ved byen Cahors i det sydlige Frankrig og blot 15 kilometer fra prins Henriks barndomshjem, Le Cayrou.
Det var under et besøg netop her i 1974, at dronningen og prinsen hørte at Château de Cayx var til salg, og kort efter kunne de kalde sig slotsejere i Frankrig.
Den kongelige families base
Gennem årene har slottet været den kongelige families base i Frankrig.
I prins Henriks levetid tilbragte dronningen og prinsen flere uger på det franske vinslot hver sommer, og denne tradition har dronningen fortsat efter prinsens død.