Margrethe fløjet væk i helikopter

Man valgte ikke at sejle med kongeskibet på grund af vejret. Derfor måtte dronningen flyves med helikopter til Anholt

Udgivet Opdateret

Genstridigt vejr er årsag til, at dronning Margrethe torsdag formiddag er ankommet med helikopter i stedet for kongeskibet til kattegatøen Anholt.

Det oplyser Kongehuset.

Besøget, der finder sted som led i dronningens sommertogt, gennemføres efter planen.

Dronning Margrethe skal på Anholt blandt andet se, hvordan øen kystsikres, ligesom hun skal møde en Anholt-familie.

Sommertogtet afsluttes med et to dage langt besøg i Aarhus fredag og lørdag.

Dronning Margrethe er torsdag formiddag ankommet til Anholt med helikopter i stedet for kongeskibet Dannebrog. Det skyldes ifølge Kongehuset dårligt vejr.
Dronning Margrethe er torsdag formiddag ankommet til Anholt med helikopter i stedet for kongeskibet Dannebrog. Det skyldes ifølge Kongehuset dårligt vejr.

BLÅ BOG: Dronning Margrethe

* Fulde navn: Margrethe Alexandrine Þórhildur Ingrid.

* Født: 16. april 1940 på Amalienborg.

* Forældre og søskende: Ældste datter af kong Frederik IX og dronning Ingrid. Har to yngre søstre – prinsesse Benedikte og eksdronning Anne-Marie.

* Ægteskab: Gift 10. juni 1967 med prins Henrik (som indtil brylluppet hed Henri Marie Jean André greve de Laborde de Monpezat).
Prins Henrik døde i 2018.

* Børn: Kronprins Frederik (født 1968) og prins Joachim (født 1969). De er gift med hhv. kronprinsesse Mary og prinsesse Marie.

* Børnebørn: Otte børnebørn – fem drenge og tre piger.

* Tronfølger: I 1953 blev tronfølgeloven ændret, så også kvinder – og ikke kun mænd – kunne overtage tronen. Dermed kunne prinsesse Margrethe i 1973 udnævnes som dronning efter sin fars død.

Var tronfølgeloven ikke blevet ændret, ville kong Frederik IX’s bror, prins Knud – og efterfølgende hans søn, Ingolf – være blevet regent.

* Residens: I løbet af året bor dronningen både på Amalienborg, Fredensborg Slot, Marselisborg Slot og Gråsten Slot.

* Uddannelse: Filosofikum samt studier i arkæologi og statskundskab på universiteter i København, Cambridge, Aarhus, Sorbonne og London.

* Tilknytning til Forsvaret: Frivillig tjeneste under Hjemmeværnet 1958-1970. Senere æresoberst i forskellige enheder i den britiske hær.

* Interesser: Tegner, maler, syer og broderer. Har løbende udstillet sine malerier, har lavet kulisser og kostumer til balletforestillinger og har designet og syet tekstiler – herunder bispekåber til danske kirker.

Kilder: Ritzau, Kongehuset.

null
Powered by Labrador CMS