Margrethe har banket i bordet

Prins Joachim skal yde, hvis han også vil nyde

Prinsesse Marie og Prins Joachim ankommer til Fredensborgkoncerten den 26. oktober.
Prinsesse Marie og Prins Joachim ankommer til Fredensborgkoncerten den 26. oktober.
Udgivet Opdateret

Der er en særlig årsag til, prins Joachim pludselig og i løbet af kun en uge har optrådt tre gange som repræsentant for det danske kongehus.

Det fortæller kongehus-ekspert Søren Jacobsen i et interview med Se og Hør. 

Ifølge eksperten er det dronningen, der står bag. 

Skal yde for apanagen

Simpelthen fordi hun er meget bevidst om, at det ikke hænger sammen, at prinsen i år får 3,9 millioner kroner i apanage uden at yde noget til gengæld.

Prinsen og hans familien flyttede til Paris i september 2019, og har siden levet en tilbagetrukket tilværelse. 

- Hun er jo en politisk ræv, og hun kan godt se, at den manøvre, at han har opretholdt sin apanage uden at have opgaver for kongehuset, ikke går. 

Han skal vise solidaritet over for det politiske system, der har beskyttet ham, siger Søren Jacobsen.

Med til bisættelse

Den 26. oktober stod prins Joachim for overrækkelsen af Prins Henriks Europa Nostra Pris, og samme aften deltog han sammen med prinsesse Marie ved Fredensborgkoncerten på Fredensborg slot.

Lørdag den 30. oktober ledsagede han så sin mor ved bisættelsen af tidligere hofmarskal Søren Haslund-Christensen.

Powered by Labrador CMS