Margrethe: Hvor skal jeg sove i nat?

Kongeskibet er blevet udeladt af dronningens besøg til Færøerne grundet maskinproblemer, som ramte lørdag

Dronning Margrethe har ikke kongeskibet 'Dannebrog' med på sin tur til Færøerne og må derfor finde andet sted at overnatte.
Dronning Margrethe har ikke kongeskibet 'Dannebrog' med på sin tur til Færøerne og må derfor finde andet sted at overnatte.
Udgivet Opdateret

Når dronning Margrethe torsdag begynder at rejse rundt på Færøerne, vil hun i mindst nogle dage komme til at mangle Kongeskibet Dannebrog og dermed også sin private bolig på turen.

Det skyldes, at Kongeskibet grundet maskinproblemer tidligst forventes at kunne ankomme til Færøerne søndag.

Ifølge Lars Hovbakke Sørensen, der er historiker med ekspertise i kongehuset, har Kongeskibet i det hele taget stor betydning for kongelige besøg rundt om i verden.

- Dronningen bruger Kongeskibet Dannebrog som sin private bolig, når hun rejser rundt. Her har hun sine ting og en base, så hun har et sted at føle sig hjemme på farten, siger han.

Erstattet af kortegekørsel

Kongeskibet er blevet udeladt af dronningens officielle besøgsprogram og er i stedet blevet erstattet af kortegekørsel.

Det kunne kongehusets kommunikationsafdeling oplyse torsdag.

Powered by Labrador CMS