Margrethe inviterer hel ø til kaffe

Hele Christiansø blev onsdag budt på kaffe, saft og kage ombord på Kongeskibet Dannebrog

Offentliggjort Sidst opdateret

Dronning Margrethes sommertogt ombord på Kongeskibet Dannebrog har i denne uge bragt hende til Bornholm.

Onsdag lagde hun vejen forbi øgruppen Ertholmene cirka 20 kilometer nordøst for solskinsøen, hvor det stolte skib ankrede op ud for Christiansø.

En helt speciel oplevelse

Og det blev en helt speciel oplevelse for øens omtrent 90 faste beboere.

Dronning Margrethe og Kongeskibet Dannebrog lagde onsdag vejen forbi Ertholmene og inviterede i den forbindelse alle de fastboende på Christiansø ombord til kaffe og kage.
Dronning Margrethe og Kongeskibet Dannebrog lagde onsdag vejen forbi Ertholmene og inviterede i den forbindelse alle de fastboende på Christiansø ombord til kaffe og kage.

De blev nemlig alle inviteret ombord på skibet, hvor dronningen tog imod og bød på kaffe, saft og kage.

Deler video fra dagen

Det oplyser kongehuset selv i et opslag på Instagram, som også indeholder en video fra dagen.

Se opslaget herunder.

Kongeskibet Dannebrog ses her i Rønne Havn mandag den 5. juni.
Kongeskibet Dannebrog ses her i Rønne Havn mandag den 5. juni.
Powered by Labrador CMS