Marie kommer til Danmark

Hun skal blandt andet fejre 10 års jubilæum som protektor for Folkekirkens Nødhjælp

Prinsesse Marie forlader for en stund hjemmet i Paris og kommer på arbejdsbesøg i Danmark.
Prinsesse Marie forlader for en stund hjemmet i Paris og kommer på arbejdsbesøg i Danmark.
Udgivet Opdateret

Prinsesse Marie forlader for en stund sit hjem i Paris og kommer til Danmark.

Blandt andet for at blive fejret i forbindelse med, at hun nu gennem 10 år har været protektor for Folkekirkens Nødhjælp.

Det sker ved en reception i København tirsdag den 28. september.

Uddeler hæderspris

Men allerede lørdag den 25. september deltager Marie, der er stærkt engageret i kampen mod madspild, ved Madens Folkemøde.

Her skal hun overrække De Samvirkende Købmænds hæderspris for en særlig indsats i kampen mod netop madspild.

Søndag ligner en fridag

Søndag ligner ifølge kalenderen en fridag, mens der mandag er en ny opgave på programmet.

Her besøger prinsessen den internationale skole, Prins Henriks Skole, og tager det første spadestik til skolens nye bygninger.

Det fremgår ikke, hvornår hun igen returnerer til Paris.

Powered by Labrador CMS