Marie satte ét ord på stemningen
Prinsessen gav et meget kort svar
Prinsesse Marie fik tid til at tale lidt med den fremmødte presse trods regnen, da hun åbnede Landsforeningen Autismes landskonference, SIKON.
Og det var en smilende prinsesse, skriver bt.dk.
Her svarede hun på, hvordan det igen føles at være på arbejde i Danmark, og det var rigtig dejligt, sagde hun blandt andet.
Et kort svar
Men prinsessen gav også et meget kort svar på, hvordan stemningen havde været, da hun sammen med sin mand prins Joachim og børnene havde været til stede ved dronning Margrethes 83-års fødselsdag 16. april.
»Fin,« svarede prinsesse Marie ifølge BT, inden hun skyndte sig ind på konferencen.
For få måneder tilbage, stod kongehuset ellers midt i en af de største kriser i årtier.
En krise, der blev udløst af dronning Margrethes beslutning om, at prinsesse Marie og prins Joachims børn skulle miste deres prinse- og prinsessetitler ved årsskiftet.