Märtha Louise får ny titel
Prinsessen kåret til Norges bedst klædte kvinde
Norske prinsesse Märtha Louise kan nu 'pynte' sig med en helt ny og flatterende titel.
Hun er nemlig blevet kåret til 'Norges bedst klædte kvinde' af norsk Se og Hør og modemagasinet KK i samarbejde med kendis-stylisten Jan Thomas.
Det skriver norsk Se og Hør.
En del af hendes identitet
Jan Thomas kalder Märtha Louises stil for klar, legende og også modig.
- Den er gået fra at være baseret på mode og trends til at blive en del af hele hendes identitet. Det synes vi, er så utroligt smukt samt inspirerende og hovedårsagen til, at vi har peget på hende, siger han.
Meget taknemmelig
Og prinsessen glæder sig over sin nye titel.
- Jeg er meget taknemmelig, siger hun.
Se og Hør, KK og Jan Thomas har i øvrigt også udpeget nationens bedst klædte mand.
Her er valget faldet på tv-profilen Nathan Kahungu, der blev kendt, da han i 2020 medvirkede i den norske udgave af reality-serien 'Love Island'.