Martin Brygmann: -Døden bliver forhåbentligt sidste stop

Komiker og skuespiller Martin Brygmann, der for nylig udkom med sit første soloalbum “Bates Delight”, håber, at lyset bliver slukket, når døden indtræder. Det ville nemlig være en smule hårdt at skulle gøre det hele om igen, mener han.

54-årige Martin Brygmann fortæller her om sin tro:

Hvilken tro er du opdraget i?

– Jeg har faktisk haft mere eller mindre ateistiske forældre. Min mor kom fra et meget troende hjem, men hun har aldrig troet specielt meget. Hun opfattede sig selv som ateist. Jeg har det også, som om jeg er ateist. Men alligevel har jeg masser af tro. Jeg tror meget på, at det, man giver ud som menneske, får man igen. Det er vigtigere for mig, hvordan man opfører sig, end at der skulle være noget deroppe eller rundt omkring mig. Så jeg tænker meget på at opføre mig på en god måde og gøre det rigtige for mig selv og derved skabe ringe i vandet, som gør, at ting kommer tilbage.

Hvor vigtig var religion i dit barndomshjem?

– Det var ikke vigtigt. Mine forældre var overhovedet ikke religiøse. Men min mormor var meget religiøs. Min mor var slet ikke der, religion var ikke noget, hun talte med os om. Så det har vi selv måttet finde ud af, hvis vi ville. Der er ingen af os fire søskende, der er troende på den måde.

Hvad betyder tro for dig i dag?

– Troen på sig selv er ekstrem vigtig. Troen på, at man kan gøre en forskel, og at man gør det, der er sundt for en selv – og dermed for andre. Hvis jeg opfører mig godt og kærligt over for mine omgivelser, så bliver verden et bedre sted at være. Det var noget, jeg meget tidligt fandt ud af, at hvis jeg var venlig og sød mod andre, så var de også søde mod mig. Det er ligesom et perfekt middel, og så blev jeg tidligere kaldt behagesyge og flinkeskole-forstander og alt muligt, fordi der også var en stor grad af konfliktskyhed i det. Men det har hovedsageligt bragt gode ting med sig.

Hvordan dyrker du din tro?

– Fra jeg slår øjnene op, synes jeg, at man skal være god mod mennesker og tale pænt til dem. Respektere, se og lytte til de mennesker, man møder. Jeg har en kæmpe nysgerrighed over for mennesker. Jeg er ekstremt harmonisøgende. Jeg kan godt lide, at folk har det godt i et rum. Så min tro er, at vi skal have det godt, og vi skal hygge os. Det skal være lækkert at være menneske.

Hvornår har du sidst tvivlet på din tro?

– Det gør jeg hele tiden. Jeg tvivler hele tiden på alt. Det er også en del af det. Så tvivler jeg også, når jeg ser onde ting ske i verden. Så tænker jeg, at mennesket kan være et væmmeligt dyr. Det er uhyggeligt, hvad vi kan finde på, og det kan gøre mig trist. Men jeg har en opgave til mig selv hver dag, og det er at bevare troen på, at glasset er halvt fuldt.

Tror du på liv efter døden?

– Nej. Jeg tror, at når man dør, så er det slut, men jeg kan godt blive bange for, at det ikke er. Jeg vil gerne have ro. Tænk, hvis man skulle igennem noget andet, et nyt liv. Så skulle man starte forfra. Nej, jeg håber virkelig, at det er slut, så man bare får fred og ro, og man kan tage den gode lur. Den, der varer rigtig lang tid, hvor man ikke skal vækkes.

– Jeg har aldrig været bange for at dø. Eller jeg ved jo ikke, om jeg er bange for det, fordi jeg har ikke prøvet at være i livsfare. Jeg har snakket med en terminal kræftpatient, og han sagde: “Martin, du ved slet ikke, om du er bange for at dø, førend at du har stået i den situation, jeg står i nu”. Han døde så nogle måneder efter. Han var bange for at dø og ville ikke herfra. Og det vil jeg jo egentlig nok heller ikke. Men fordi jeg ikke er blevet stillet det i udsigt, så har jeg nemmere ved at acceptere det. Jeg er lykkeligt uvidende.

/ritzau/FOKUS