Mary er landet: Kæmpe program i vente
Kronprinsesse Mary er klar til at tage Texas med storm i et tætpakket program.
Kronprinsesse Mary er i en periode på tre dage en tur i Texas. Her skal kronprinsessen være en del af et større dansk erhvervsfremstød. Under det stort anlagte besøg vil Mary besøge de to millionbyer Houston og Austin. Her vil Kronprinsessen først deltage i et større dansk fremstød for udvalgte kulturelle og kreative erhverv på festivalen ”South by Southwest” i Austin. Efterfølgende rejser Kronprinsessen til Houston, hvor danske virksomheder vil fremvise løsninger inden for grøn energi samt lægemidler og medicinsk udstyr.
Foruden kronprinsesse Mary er landets kulturminister Mette Bock også en del af rejsen. Og mandag startede det officielle program for kronprinsessen, da de besøgte et stort morgenmadsarrangement “Women in Leadership & How to Inspire the Next Generation of Women Leaders”. Her blev diskuteret kvindelige lederes rolle som inspiration og rollemodeller. Og her var et andet dansk topnavn også at finde blandt de deltagende, da Margrethe Vestager, der er EU-kommissær, også deltog i snakken.
Arrangementet foregik på House of Scandinavia, der er et udstillingssted.
En tur på festival
Men selvom dagen knapt var begyndt, så måtte kronprinsessen også slå vejen forbi SXSW-festivalen – som egentlig hedder South by Southwest. Her kunne kronprinsesse Mary nyde de danske bidrag og stande, som er at finde på pladsen.
Kronprinsessen vil blandt andet få forevist en dansk virtual reality-installation, kunstinstallationer kreeret af danske kunstnere og møde kuratoren for House of Scandinavia. I alt har kronprinsessen syv programpunkter mandag på det tætpakkede besøg i Texas.