Skip to main content

Mary skifter Frederik ud med Frederik

Kronprinsessen får ny løbepartner

Frederik skal løbe med Mary ved Royal Run i Kolding.

Det lyder måske ikke så mærkeligt - dog er det en helt anden Frederik.

Og med ham 167 andre borgere fra kommunens tilbud på Social- og Handicapområde.

Det oplyser Koldings Kommune i en pressemeddelelse. 

Denne Frederik er 25-årige Frederik Skov, der bor på Borgmestervej i Christiansfeld - et botilbud i egne boliger for voksne med betydeligt og varigt nedsat fysisk og psykisk funktionsevne.

Kronprinsesse Mary skal løbe Royal Run i Kolding med en anden Frederik
Kronprinsesse Mary skal løbe Royal Run i Kolding med en anden FrederikHenning Bagger/RItzau Scanpix

One Mile

Frederik skal - sammen med flere andre borgere på Borgmestervej - deltage i ruten ’One Mile’ og har derfor taget initiativ til fællestræning op til Royal Run. 

De træner cirka hver 14. dag.

Frederik skal løbe Royal Run med Mary
Frederik skal løbe Royal Run med MaryKolding Kommune

Træningen markeres i kalenderen med ”Kongekronen” og træningsruten er på ca. 1,5 km., hvilket knap svarer til en mil, og ruten er den samme hver gang. 

Frederik vil i form

Frederik har en ambition om at komme i bedre form, og det er en af hans store motivationsfaktorer for at melde sig til og træne op til Royal Run.

Langt størstedelen af de 168 borgere fra tilbuddene deltager i ruten One Mile og flere borgere har en ledsager med.

- Den fantastiske opbakning understreger, at vi mener det, når vi siger alle kan være med og deler hashtagget #AlleKanVæreMed til fællesskabets fest i Kolding. Vi glæder os til dagen, som hastigt nærmer sig, og kommer helt sikkert forbi og hepper på Frederik og alle de andre deltagere, siger Gülcan Güven Grud Social- og Handicapchef i Kolding Kommune.

Del din kommentar