Mary tog fusen på alle

Ved middagstid lørdag kom fødselaren kronprinsesse Mary ud på Amalienborg Slotsplads og hilste på fremmødte

Kronprinsessen var iklædt cowboybukser og mørk striktrøje, da hun lørdag middag kom ud på Amalienborg Slotsplads for at hilse på de danskere, der var mødt frem i anledningen af hendes 50 års fødselsdag.
Kronprinsessen var iklædt cowboybukser og mørk striktrøje, da hun lørdag middag kom ud på Amalienborg Slotsplads for at hilse på de danskere, der var mødt frem i anledningen af hendes 50 års fødselsdag.
Offentliggjort Sidst opdateret

Flere danskere var lørdag mødt op på Amalienborg Slotsplads i håbet om at få et glimt af den kongelige fødselar, kronprinsesse Mary, som fylder 50 år.

Og kronprinsessen kom da også ud på slotspladsen med tre af sine børn og vinkede til de fremmødte ved middagstid.

Oprindeligt skulle der have været afholdt et gallataffel på Rosenborg Slot den 4. februar, men det valgte kronprinsesse Mary at aflyse på grund af coronasituationen.

I stedet er der i ugens løb blevet afholdt flere begivenheder i anledningen af den runde fødselsdag.

Der var kig fra solen flere gange lørdag, hvor en folkemængde havde samlet sig på Amalienborg Slotsplads i anledningen af kronprinsesse Marys 50 års fødselsdag.
Der var kig fra solen flere gange lørdag, hvor en folkemængde havde samlet sig på Amalienborg Slotsplads i anledningen af kronprinsesse Marys 50 års fødselsdag.

Blandt andet forestod kronprinsessen mandag åbningen af særudstillingen "Mary og Kronprinsesserne" på Koldinghus i Kolding.

Onsdag besøgte Mary Københavns Zoologiske Have. Her tog hun første spadestik til et nyt anlæg tilegnet de australske dyr, som får navnet "Marys Australske Have".

Privat fejring

Og torsdag blev et nyt portræt af kronprinsessen afsløret på Frederiksborg Slot i forbindelse med åbningen af særudstillingen "H.K.H. Kronprinsesse Mary 1972-2022".

Søndag overværer kronprinsfamilien TV 2's fødselsdagsshow "Mary 50 - vi fejrer Danmarks kronprinsesse". Showet finder sted i Vilhelm Lauritzen Terminal i Kastrup.

Fejringen lørdag bliver holdt privat.

Kronprinsesse Mary

Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary. 

Mary Elizabeth, kronprinsesse af Danmark, grevinde af Monpezat - født Mary Elizabeth Donaldson 5. februar 1972 i Hobart, Tasmanien, Australien er i sin egenskab af sit ægteskab med Kronprins Frederik Danmarks kronprinsesse og forventes således at blive landets næste dronning. Kronprinsesse Mary er ridder af Elefantordenen.

Kilde: Wikipedia
Powered by Labrador CMS