Mascha Vang lagt for had: Køber Gucci-taske til 4-årig datter

Hollie Nolia har fået sin første Gucci-taske.

Mascha Vangs fireårige datter, Hollie Nolia, har fået sin første Gucci-taske.Foto: Mathias Løvgreen Bojesen/Scanpix (Arkivfoto)
Offentliggjort Sidst opdateret

Mascha Vangs fireårige datter, Hollie Nolia har fået sin første Gucci-taske.

Det skriver bloggeren på sin egen blog.

Taske til omkring 5.000 kroner

Mascha Vang købte en Gucci-rygsæk til sin datter – pris: omkring 5.000 kroner:

– Ja Hollie Nolia er da ligeglad, altså hun elsker den, fordi den er fin og ligner mors. Men om den er fra Bilka eller Gucci, det er vist udelukkende for mors skyld. Og så er det jo heldig at jeg er den voksne, der tjener pengene og bestemmer hvad de skal bruges på, skriver Mascha Vang.

Det er dog ikke faldet i god jord hos alle. Det ses blandt kommentarerne på Mascha Vangs Facebook-side.

Men det rører ikke bloggeren:

– Er der nogen der ved, om man kan få en vanvittig dyr kattebakke, fra Chanel, Gucci eller LV, som jeg kan lære min kat at skide i? Bare så det kan matche min mening om folks opfattelse af, at de kan tillade sig at have en holdning til hvad jeg bruger mine penge på – efter jeg har betalt nogle af verdens højeste skatter, til vores jante-land, skriver hun på Facebook.

Du kan se billeder af Gucci-rygsækken på Mascha Vangs blog.

Powered by Labrador CMS