Mascha Vang på medicin efter diagnose
Efter et år afslører hun nu, at hun har været gennem psykiatrien og har modtaget en diagnose
Den 43-årige tidligere realitystjerne og influencer Mascha Vang har nu fået en diagnose efter hun i lang tid har døjet med migræne.
Det skriver hun på Instagram.
Medicin og ny livsstil
- Jeg frygtede hvert anfald, og det gik ud over min hverdag og livskvalitet. Jeg har nu brugt et år på at afprøve medicin, finde rette dosis og tilvænne mig en lidt langsommere livsstil, der i store træk skal give mig en bedre hverdag, skriver hun i opslaget.
Det viser sig, at hun har diagnosen ADHD, som hun fik konstateret af en psykiater, til trods for at hun selv havde svært ved at tro på det i starten.
Havde fuld plade
Diagnosen fik hun sidste år, hvor hun skulle udfylde et skema, som hun kun blev halvt færdig med.
- Som psykiateren sagde, så behøvede jeg slet ikke udfylde mere, for der var allerede “fuld plade”, og så fik jeg en ny tid - som jeg glemte.