Matador-stjerne ramt af parkinsons

76-årige Lane Lind nægter at lade sygdom styre sit liv

Lane Lind.
Lane Lind.
Offentliggjort Sidst opdateret

Skuespilleren Lane Lind, som mange nok bedst husker som kørelærerens hustru og Iben Skjold Hansens veninde Jenny i Matador, er blevet ramt af parkinsons.

Det fortæller hun i et interview med Berlingske.

Statistikken siger 13 år

Parkinsons udvikles ifølge Sundhed.dk på grund af en gradvis ødelæggelse af hjerneceller i et lille, afgrænset område i hjernen, og går ud over de celler, som udskiller signalstoffet dopamin. 

Mangel på dopamin giver langsomme og træge bevægelser, stivhed i arme og ben samt rysten i hvile. Især på hænderne.

- Min første neurolog sagde, at jeg statistisk set har 13 år tilbage at leve i, og i det tidsrum kan det ikke nå at blive så slemt. Det er jeg glad for, siger hun i interviewet.

Ønsker ikke at blive alt for gammel

Lane Lind, der er 76 år, nævner også, at hun ikke ønsker at blive alt for gammel og ende som en 'skal', der ikke kan bevæge sig.

Desuden, at hun har valgt at se på alderdommen som en rolle, hun vildt gerne vil spille, og at hun ikke vil lade sygdommen styre sit liv. 

Hun gør det desuden klart, at hun har til sinds at leve resten af sit liv omhyggeligt og ordentligt.

Ikke for omgivelsernes skyld, men for sin egen. 

Powered by Labrador CMS