Matthew Perrys dødsårsag fundet

Ketamin og hjertekarsygdom var medvirkende årsager til, at Matthew Perry i oktober druknede i sin pool

Offentliggjort

KORT RESUME: Dødsårsag fundet - Det havde han i blodet

Matthew Perry, kendt for sin rolle i 'Venner', blev fundet død i et boblebad i oktober. Dødsårsagen var en ulykke forårsaget af brug af ketamin.

Obduktionsrapporten konkluderede, at Perry døde af 'akutte virkninger af ketamin'. Drukning, hjertekarsygdom og medicin til behandling af opioidmisbrug var medvirkende faktorer.

Ketamin, et bedøvelsesmiddel brugt til større dyr som heste, kan også give hallucinationer og bruges rekreativt for dets 'dissociative' virkning.

Perry var i ketaminbehandling for depression og angst. Ketamin, der blev fundet i hans system, var blevet indtaget efter den sidste behandling.

Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.

Da "Venner"-skuespilleren Matthew Perry blev fundet død i et boblebad i oktober, var det som følge af en ulykke, der skete på grund af brug af det beroligende stof ketamin.

Det viser obduktionsrapporten ifølge det retsmedicinske kontor i Los Angeles ifølge flere nyhedsbureauer herunder Reuters.

Rapporten konkluderer, at Perry døde som følge af "akutte virkninger af ketamin", mens drukning, hjertekarsygdom og medicin, der bruges til at behandle opioidmisbrug, var medvirkende faktorer til dødsfaldet.

- Dødsårsagen er en ulykke, konkluderer det retsmedicinske kontor.

Fundet livløs

Matthew Perry, der særligt er kendt for sin rolle som Chandler Bing i hitserien "Venner", blev i oktober fundet livløs i et boblebad på hans bopæl.

Han blev 54 år.

Ketamin er et bedøvelsesmiddel, som blandt andet bruges til større dyr som heste.

Men blandt nogle misbrugere er der også interesse for stoffet, fordi det kan give hallucinationer.

Ketamin kan desuden bruges rekreativt grundet dets "dissociative" virkning.

Det fremgår af den retsmedicinske undersøgelse og kan beskrives som, at man kobler sig fra sine følelser.

Matthew Perry var særligt kendt for sin rolle som Chandler Bing i den amerikanske hitserie "Venner". Han blev 54 år. (Arkivfoto).

Overstimuleret hjerterytmen

Den ketamin, som blev fundet i Matthew Perrys system, har sandsynligvis overstimuleret han hjerterytme, mens den har besværliggjort hans vejrtrækning.

Det har sandsynligvis gjort Perry bevidstløs, før hans hoved er gledet ned under vandoverfladen i boblebadet.

- Den nøjagtige metode til indtagelse i Mr. Perrys tilfælde er ukendt, lyder det i rapporten.

I behandling for depression og angst

Perry var i ketaminbehandling for depression og angst, men hans sidste kendte behandling var halvanden uge inden hans død.

Så det ketamin, der blev fundet i hans system i den retsmedicinske undersøgelse, var blevet indtaget efter den sidste behandling, lyder det i rapporten.

Ketamin kan skabe en følelse af ro og smertelindring samt give hukommelsestab, skriver USA's narkotikapoliti, DEA, på sin hjemmeside.

Ketamin er godkendt i USA til medicinsk brug som korttidsvirkende bedøvelsesmiddel og som næsespray til behandlingsresistent depression, skriver DEA.

Powered by Labrador CMS