Mattias Hundebøll er igen blevet far

Parret er blevet forældre for anden gang.

Mattias Hundebøll og Marie Plum er igen blevet forældre. Foto: Mogens Flindt/Scanpix (Arkivfoto)
Offentliggjort Sidst opdateret

Tv-værten Mattias Hundebøll og hustruen Marie Plum er for anden gang blevet forældre.

Det afslører tv-værten på Instagram:

– Ejner Bob. Du er fandme sød. Jeg lover dig at jeg nok skal gøre mit bedste for at være verdens bedste og sjoveste og mest nærværende far for dig og din storebror.. Indtil videre er jeg helt solgt. Livet er for fedt, skriver Mattias Hundebøll og sender samtidig en hilsen til sin hustru:

– Og så skal der lige lyde et KÆMPE “wow” til min seje, smukke, kloge elskede Marie. Du er min superheltinde.

Planlagt graviditet

Det var planlagt, at parret ville have et barn mere. Det fortalte Mattias Hundebøll i november sidste år til Kendte.dk:

– Vi gik i gang med projekt “bliv gravid” lige efter vores bryllup. Ja så gik det sgu liiidt hurtigere end vi havde regnet med (skud i bøssen som man siger), sagde Mattias Hundebøll til Kendte.dk.

Mattias Hundebøll og Marie Plum blev gift i 2016. Parret har i forvejen sønnen Carl-Egon.

Du kan se Mattias Hundebølls søde video nedenunder…


Powered by Labrador CMS