May vil overraske Mads

Danseren runder nemlig et skarpt hjørne tirsdag

Offentliggjort

Et par var i særklasse lettede over at gå videre til næste uges 'Vild med Dans', nemlig May Lifschitz og Mads Vad, der i sidste uge røg i omdans på grund af manglende seeropbakning.

Det faktum er ofte ensbetydende med, at eventyret er slut ugen efter, men det skete heldigvis ikke for deltagerne.

- Det er så dejligt, og jeg føler mig let som en fjer, sagde May Lifschitz efter showet til Kendte.dk.

Mads satsede alt 

Med baggrund i de sorte skyer, der trak sammen op om ørerne på parret, vidste Mads, at han måtte satse hele butikken for at få seerne og dommerne overbevist om, at parret er gode nok til at fortsætte dansen.

- Jeg tror aldrig nogensinde, jeg har lavet så svær en Jive med så mange trin og så hurtigt. Silas sagde præcis alle de rigtige ting i bedømmelsen af os. Han var en fantastisk dommer, fortsatte Mads Vad, der afslørede, at han tirsdag fylder 40 år.

Har en overraskelse klar

- Vi skal bare træne, mente Mads.

Men May har bestemt tænkt sig at diske op med en overraskelse.

- Han skal da fejres. Jeg elsker fødselsdage, så det må blive lidt magisk, fortsatte den 29-årige skuespiller.

Fejres af familien

- Hun har allerede givet mig den bedste fødselsdagsgave, nemlig at hun lykkedes så godt på dansegulvet i dag, sagde Mads Vad, der først skal spise morgenmad og fejres af familien, inden det går løs med dansetræningen tirsdag.

May og Mads skal fejre hans fødselsdag tirsdag.
May & Mads satsede hele butikken - og med held.
Powered by Labrador CMS