'Me & My'-stjerne afslører mørk fortid
Den ene halvdel blev udsat for et overgreb som 12-årig, skriver duoen i ny bog
Den ene halvdel af 90’er-duoen 'Me & My', 48-årige Susanne Georgi, løfter i en ny biografi sløret for en barsk sandhed fra sin tidlige karriere.
Som 12-årig
I 'Me & My: Musik, magt og misbrug' fortæller hun, hvordan hun som 12-årig blev manipuleret og udsat for grænseoverskridende adfærd af en mand i musikbranchen.
Læber mod mine
- Han lagde hænderne fast mod mine kinder, så jeg ikke kunne dreje hovedet væk, og pressede sine læber mod mine, beskriver 'Dub-I-Dub'-sangeren i bogen.

Holdt det hemmeligt
Susanne Georgi holdt oplevelserne skjult i mange år, før hun endelig delte dem med sin søster og musikpartner, Pernille Georgi, 50.
En helt anden
- Alle mine minder blev ændret. Min virkelighed havde jo været en helt anden, siger Susannes søster i bogen.
Søstrene slog igennem i 90’erne med 'Dub-i-dub', og selvom deres vej til succes var fyldt med udfordringer, kan de nu fejre 30-års jubilæum med en turné.
