Medie-par er blevet forældre igen

TV2 News-vært og chefredaktør Martin Krasnik har udvidet familien med endnu en lille pige

Martin Krasnik og Anna Ingrisch er blevet forældre til deres tredje barn. Foto: Linda Johansen/Malene Anthony Nielsen/ Ritzau Scanpix.
Offentliggjort Sidst opdateret

Den kendte journalist Martin Krasnik, chefredaktør på Weekendavisen, kan nu kalde sig for far til fem.

Hans hustru, TV2 News-vært Anna Ingrisch, har nemlig født parrets tredje fælles barn.

Det afslører hun på Instagram.

Sammen har parret i forvejen tvillinger, mens Martin Krasnik har to større børn fra et tidligere ægteskab.

Anna Ingrisch bekræftede familieforøgelsen over for Se og Hør i august og tilføjede, at der denne gang var en enkelt på vej.

– Jeg er jo vant til at få børn to ad gangen: først mine to elskede bonusbørn, som jeg jo fik på én gang, da jeg mødte min mand, så tvillingerne – og nu så blot en enkelt nummer fem. Det bliver sjovt og uvant, sagde hun til ugebladet dengang.

32-årige Anna Ingrisch og 49-årige Martin Krasnik blev gift, kort inden hun nedkom med parrets tvillinger – en søn og en datter – i 2017.

Parret mødte hinanden, da hun var 24 år gammel, og han lige var kommet ud af et længere forhold og havde to børn.

Største udfordring

I et interview med magasinet Alt for damerne kaldte Anna Ingrisch valget om at følge hjertet sit livs største beslutning.

Hun fortalte, at det var “totalt uden for den gængse fortælling om, hvordan det er at være i starten af 20’erne”.

– Man skal også være rimelig hardcore for at kaste sig ud i det, for man kommer til lægge øre til rigtig meget, når man som ung kvinde forelsker sig i en, der er så meget ældre end én, sagde hun i interviewet.

– Man kan argumentere for, at kærlighed ikke er en beslutning, men det er det jo, og jeg valgte det heldigvis til. Jeg elsker både ham, vores liv sammen og alle ungerne. Så jeg er glad for min beslutning. At jeg turde gå med kærligheden, lød det fra hende til Alt for damerne.

Se billedet her:

 

Vis dette opslag på Instagram

 

Et opslag delt af Anna Ingrisch (@annaingrisch)

Powered by Labrador CMS