Mega-stjerne død efter koncert

Indien er i landesorg efter Bollywood-megastjernen KK pludselig døde tirsdag aften

Offentliggjort Sidst opdateret

Den Indiske sanger og Bollywood-superstjerne KK med det borgerlige navn Krishnakumar Kunnath er pludselig gået bort.

Ifølge blandt andet Mirror faldt han om på et hotel kort efter han havde givet koncert i den indiske by Kolkata tirsdag aften lokal tid.

Et hjerteanfald

Han blev efterfølgende bragt til et hospital, hvor lægerne erklærede ham død.

Ifølge mediet Times of India som følge af et hjerteanfald, skriver Mirror.

Den nu afdøde stjerne Krishnakumar Kunnath, der blev kendt under kunstnernavnet KK.
Den nu afdøde stjerne Krishnakumar Kunnath, der blev kendt under kunstnernavnet KK.

KK var uhyre populær i sit hjemland, hvor der er landesorg efter den triste nyhed er kommet frem.

Hyldet af premierministeren

Selv premierminister Narendra Modi har været på Twitter for at kondolere.

- Jeg er bedrøvet over Krishnakumar Kunnaths alt for tidlige død. Vi vil altid huske ham gennem hans sange. Kondolencer til hans familie og fans, skriver Narendra Modi. 

Også Indisk politi har hyldet afdøde.

Det skete med en æres-riffelsalut ved hans kiste.

KK efterlader sig sin hustru og parrets to børn.

Han blev blot 54 år gammel.

Indisk politi affyrer en riffel-æressalut ved afdøde KK's kiste.
Indisk politi affyrer en riffel-æressalut ved afdøde KK's kiste.
Powered by Labrador CMS