Meghan taber første runde af søgsmål

Meghan Markle må se sig slået i første sag ved Højesteret, der omhandler en avis' publicering af et privat brev til Meghans far.

Offentliggjort Sidst opdateret

I oktober 2019 kom det frem, at prins Harry og hertuginde Meghan havde fået nok af den britiske presse. Det resulterede i flere søgsmål. Heriblandt et af Mail on Sundays forlæggere Associated Newspapers.

Den britiske avis har nemlig publiceret et privat brev, som hertuginden har sendt til sin far Thomas Markle. Men nu har Meghan altså tabt første slag, skriver Sky News.

Artiklen fortsætter efter videoen

Ikke uærlig

Fredag har Højesteret ikke fundet Meghans beskyldninger om, at forlæggeren Associated Newspapers skulle have ageret uærligt i deres fremlæggelse af hertugindens private brev til sin far Thomas Markle. Et brev hun skrev, før hun blev gift med prins Harry.

Ligeledes har Højesteret ikke bakket op om hertugindens anklage om, at brevet blev publiceret med hensigt af at gøre konflikten mellem hertuginden og hendes far værre.

Heller ikke beskyldningerne om, at avisen bevidst havde en agenda om at bedrive påtrængende eller frastødende historier om hende, er blevet godkendt af Højesteret.

Højesteret begrundede valget med, at de beskyldninger er irrelevante for sagens omdrejningspunkt, der er beskyldninger om misbrug af privat information, krænkelse af ophavsretten og overtrædelse af databeskyttelsesloven.

Dog medgav Højesteret at det kunne tages op igen, hvis der blev fundet retslige beviser bag anklagerne.

Sagen fortsætter

En talsmand for hertuginden siger, at kendelsen “meget klart viser, at kerneelementerne af sagen står ved magt”. Derfor er det altså kun første slag, som hertuginde Meghan har tabt.

Ifølge talsmanden er man dog overrasket over, at retten ikke finder “uærlig opførsel” relevant i forhold til de øvrige anklager.

Meghan har sagsøgt Associated Newspapers for fem artikler. To artikler er trykt i avisen Mail on Sunday, mens de øvrige tre er udgivet på websitet MailOnline.

Associated Newspapers har hele tiden nægtet hertugindens anklager, særligt at de skulle have behandlet brevet uærligt ved at udelade passager eller foretage andre ændringer ved brevet.

Powered by Labrador CMS