Meghan tværer halvsøster ud
Umuligt at bevise: Samantha Markle afvist af dommer
Sagen afvist.
Sådan lyder beskeden fra en domstol i Florida til Samantha Markle, der har sagsøgt sin halvsøster, hertuginde Meghan, for bagvaskelse og æreskrænkelse.
- Umuligt at bevise, siger dommeren ifølge blandt andet Independent.
Kom efter Oprah interview
Samantha Markle rejste sagen i marts 2022 på baggrund af nogle udtalelser, Meghan kom med i sit og prins Harrys eksplosive interview med Oprah Winfrey den 7. marts 2021.
Her svarede Meghan 'nej' på et spørgsmål om hun havde haft et 'tæt' forhold til Samantha Markle i sin barndom - og om de var vokset op sammen.
- Jeg er vokset op som enebarn. Jeg ville have elsket at have haft søskende, forklarede hun.
Ondsindede rygter
Og det faldt Samantha Markle for brystet.
Hendes påstand er, at der er tale om ondsindede løgne, og at de havde et fantastisk forhold, da Meghan var barn.