Meghans far kan ikke holde mund længere: -Jeg har aldrig klædt mig ud som nazist

I et stort interview med Daily Mail taler hertuginde Meghans far, Thomas Markle, om sine kvaler med forholdet til royale datter.

Offentliggjort Sidst opdateret

– Jeg har sendt masser af sms-beskeder. Hun har ikke ændret sit nummer, så det er ikke fordi, de ikke er blevet sendt. Sådan siger Thomas Markle i et nyt interview med avisen Daily Mail.

Avisen har mødt ham på et hotel i badebyen Rosarito i Mexico, hvor faderen sørger over, at han ikke kan komme i kontakt med sin datter.

Det har han ikke været siden før det royale bryllup, hvor Thomas Markles manglende tilstedeværelse skabte store opskrifter. Han var endt i vælten, da han havde solgt billeder til papparazzier af sine forberedelser til brylluppet.

Ifølge Daily Mail skal Thomas Markle have tjent 844.000 kroner på billederne.

Han fortæller også, at siden hans datter begyndte at date prinsen, er han blevet tilbudt store summer for et interview – tilbud, som han alle afslog.

Trygler Meghan i brev – men sviner også hendes mand til

I bagkundskabens klare lys indrømmer Thomas Markle dog, at billederne virker dumme, og at han fortryder, han hoppede med på fotografernes ideer:

– Jeg har tryglet hende om at tage telefonen. Jeg har skrevet et to-sider langt brev og sendt det med anbefalet brev via hendes repræsentant i Los Angeles. Jeg har spurgte hende om, hvorfor hun tror på løgnene.

Alligevel kan Thomas Markle dog ikke helt dy sig for at prikke til sin nye svigersøn. Selv om han er ked af, at han ikke kan få kontakt til sin datter – er det ikke just fordi, han søger at indynde sig hos sin nye svigersøn i bestræbelserne på at genoptage kontakten med datteren:

– Jeg har også pointeret, at de royale ikke altid har opført sig perfekt heller. Jeg har skrevet til hende, at jeg aldrig har spillet pool nøgen – og jeg har heller aldrig klædt mig ud som nazist, siger Thomas Markle til Daily Mail.

Powered by Labrador CMS