Melder ud: Det er slut

Har kun været med i knap to år

Udgivet Opdateret

For mindre end to år siden overtog Anna Lin værtsrollen fra Mads Steffensen på 'Kender du Typen'.

Og nu er det allerede ved at være slut.

Anna Lin meddeler tirsdag på Instagram, at hendes tredje sæson på programmet, bliver hendes sidste.

'Lige nu er jeg i USA, filmer et nyt program og lever mit bedste liv, men i dag er der også premiere på min tredje sæson af 'Kender Du Typen?' Det er også min sidste', skriver hun i opslaget.

Giver stafetten videre

'Jeg har været så lykkelig for at overtage arven på det her legendariske program, men nu giver jeg stafetten videre, da jeg selv skal videre. Der venter andre spændende projekter, og selvom det er skræmmende at sige farvel til noget trygt og godt, kan jeg mærke, det er det der skal til for at jeg bliver ved med at udvikle mig', skriver Anna Lin videre i opslaget.

Også en anden af de populære ansigter i programmet stopper.

Det er livsstilsekspert Flemming Møldrup, der tidligere i år meddelte, at han vil prøve noget nyt.

TV-vært Anna Lin (til højre) stopper på programmet 'Kender du typen'. Det meddeler hun tirsdag formiddag på Instagram.
TV-vært Anna Lin (til højre) stopper på programmet 'Kender du typen'. Det meddeler hun tirsdag formiddag på Instagram.
Powered by Labrador CMS